2 Division

Så var det å være tilbage på skydebanen efter et par ugers pause. Beslutningen om at tage afsted var egentlig ikke nem. Men efterfølgende var jeg egentlig glad for at have taget af sted.

Som det første kom jeg til at tænke på at der ikke var ret mange andre skytter, men jeg tænkte ikke så meget over det før jeg var færdig med at skyde.

Jeg fuldførte 3 serier til 20 point og en til 24 point. Desværre var det 24 point som overraskende var en del bedre end gennemsnittet, så helt tilfreds var jeg selvfølgelig ikke.

På trods af ikke alt for gode resultater, kunne jeg kører hjem med en god følelse. Det er ligesom der er noget ved at befinde sig i miljøet.

For nyligt har jeg læst lidt om hvad der sker når man iagttager skytter, eller i hvert fald en skytte. Det som sker er at man meget hurtigt sætter fokus på hvad skytten laver af fejl. Om skytten så laver nogle fejl eller om man bare tror det, er så et andet spørgsmål.

Det interessante er at i mine øjne, var det ikke fordi jeg lavede nogle store fejl. Skydningen var helt ok, men ikke mere end det.

Så det der sker er at man slet ikke får iagttaget hvad skytten gør rigtigt. Det er udelukkende det som går galt, man ser. Så måske skal vi i stedet for at iagttage skytterne, iagttage de skytter som iagttager skytterne. Så kan man måske blive overrasket.

Ja, det var lidt af en tanke der dukkede op mens jeg var på skydebanen. I kan læse mere om besøget på skydebanen her.