En lille by i det sydligste hjørne af Gaza-striben er blevet omdrejningspunkt for en af verdens mest hårdnakkede konflikter. Rafah, en by med over 150.000 indbyggere, ligger klemt mellem Egypten og Israel og har længe været et sted for sammenstød mellem palæstinenserne og israelerne.
I 2005 trak Israel sig tilbage fra Gaza-striben, men beholdt kontrollen over grænsen til Egypten. Siden da er Rafah blevet det eneste sted, hvor palæstinensere kan rejse ind og ud af Gaza. Det har gjort byen til et vigtigt knudepunkt for handel og humanitær hjælp, men det har også gjort den til et mål for israelsk overvågning og kontrol.
I de senere år er situationen i Rafah blevet stadig mere anspændt. Det israelske militær har øget sine angreb på byen, og de palæstinensiske militante har svaret igen med raketangreb. I 2014 lancerede Israel en større militæroffensiv mod Gaza, som resulterede i hundredvis af palæstinensiske civile tab.
I dag lever indbyggerne i Rafah under konstant trussel om vold. De står over for fattigdom, arbejdsløshed og dårlige levevilkår. De mangler adgang til basale tjenester som sundhedspleje og uddannelse. Og de lever med den konstante frygt for, at deres hjem kan blive ødelagt, og at deres liv kan blive taget.
Den humanitære situation i Rafah er desperat. FN har advaret om, at byen står over for en alvorlig mangel på mad, vand og medicin. Det er også blevet vanskeligere at få humanitær hjælp til byen, da Israel har strammet sine restriktioner ved grænseovergangen.
International samfund er lydhøre over for situationen i Rafah. FN har opfordret til en ophør af volden og til, at der åbnes en humanitær korridor til byen. Men indtil videre er der kun sket få fremskridt.
Indbyggerne i Rafah lever i et limbo. De er fanget mellem to fjendtlige lejre og har ingen kontrol over deres egen skæbne. De kan kun håbe på, at verdenssamfundet vil træde i aktion og hjælpe dem med at opnå fred og sikkerhed.