Axel Jensen (1932-2003) var en norsk forfatter, lyriker, essayist og dramatiker, som blev kendt for sit kompromisløse og personlige forfatterskab.
Jensen var en del af den såkaldte "60'er generation", som var præget af ungdomsoprør og en radikal opposition mod det bestående samfund.
I Jensens værker kommer det litterære og det personlige altid til udtryk. Han var stærkt påvirket af eksistentialismen og den franske forfatter Jean-Paul Sartre, og det er tydeligt i hans værker, at han mente, at mennesket er ansvarligt for sit eget liv og sine egne valg.
Jensen var en skarp kritiker af det moderne samfunds fremmedgørelse og overfladiskhed, og han opfordrede sine læsere til at være kritiske og til at tage ansvar for deres eget liv.
I romanen "Epp" (1965) beskriver Jensen en ung mands søgen efter mening og identitet i et samfund, der er præget af forbrugerisme og overfladiskhed.
I sine essays var Jensen ofte kritisk over for litteraturkritikere og det litterære establishment, som han mente var præget af en snæver og konservativ holdning.
Jensen var ikke bange for at udtrykke sine meninger, og han blev ofte beskyldt for at være provokerende og anarkistisk.
Han mente imidlertid, at litteraturen skulle være et sted, hvor man kunne udfordre det bestående og søge efter nye perspektiver.
I et interview med Dagbladet sagde Jensen:
"Det litterære menneske skal ikke være en del af autoritetssystemet. Han skal være en forstyrrende faktor, en, der udfordrer det bestående og søger efter nye veje."
Jensen var en produktiv forfatter, som skrev over 80 bøger. Af hans mest kendte værker kan nævnes romanerne "Ikaros" (1957), "Epp" (1965) og "Line" (1959), samt digtsamlingen "Epitaf over en digter" (1958).
Jensen døde i 2003 i en alder af 71 år. Han var en af de mest kontroversielle og indflydelsesrige norske forfattere i efterkrigstiden.
Selv om det er længe siden Jensen døde, er hans værker stadig aktuelle og relevante i dag.
Han er en vigtig stemme for alle, der søger efter mening og identitet i et samfund, der er i konstant forandring.