Bibliotekaren

I en stille afkrok af biblioteket sad en gammel bibliotekar. Hans hænder var rynkede og hans hår sølvgråt, men hans øjne strålede af en viden, der ikke kunne findes i nogen bog. Han havde tilbragt utallige timer imellem hylderne, omgivet af ord og historier.
Det store bibliotek var hans domæne. Han kendte hvert hjørne og hver krog og kunne finde enhver bog uden at tøve. Han var ikke kun en vogter af bøger, men også en portal til viden og eventyr.
En dag gik en ung pige ind i biblioteket. Hun var søgende og fortabt, så bibliotekaren spurgte hende, hvad hun ledte efter. Hun fortalte ham om en bog, hun havde hørt hvisket om, en bog der indeholdt alle verdens hemmeligheder.
Bibliotekarens øjne twinklede med løfte. "Ja, den bog kender jeg til," sagde han. "Men den er ikke en bog, du kan finde på nogen hylde. Den er en bog, der findes i dit eget hjerte."
Pigen så på ham med forvirrede øjne. Hun havde aldrig tænkt på, at bøger kunne findes andre steder end i biblioteker.
"Hvert menneske har sin egen bog," fortsatte bibliotekaren. "En bog med historier og hemmeligheder, kun skrevet for dem. Dit liv er denne bog, og hvert kapitel er en ny oplevelse."
Pigen lyttede intenst til bibliotekarens ord. Hun begyndte at forstå, at sand viden ikke nødvendigvis fandtes i bøgerne på bibliotekets hylder, men i hendes egne erfaringer og i verden omkring hende.
Bibliotekarens stemme var blød og beroligende, som en hvisken fra vinden. Han talte om vigtigheden af at læse livet lige så meget, som man læste bøger. Han sagde, at eventyret ikke kun fandtes i bogsiderne, men også i hverdagens øjeblikke.
Pigen forlod biblioteket den dag og tog bibliotekarens ord med sig. Hun begyndte at se verden med nye øjne og oplevede en dybere forbindelse til sin egen historie.
Hun lærte, at livet er en bog, og at hun var forfatteren. Hun kunne vælge eventyret, hun ville opleve, og der var altid historier at fortælle, hvis hun blot var modig nok til at skrive dem.