Budbringeren

En venindejlig dag i maj kørte jeg gennem det danske landskab med min bedste veninde. Hun havde netop fået nyt job, og vi var på vej til at besøge hendes nye arbejdsplads.

Da vi kørte forbi en mark, så jeg noget, der fik mig til at træde på bremsen. Det var en meget stor, sort hund, der stod midt på vejen.

Min veninde sad roligt ved siden af mig, men jeg blev revet med af panik. "Hvad skal vi gøre?" råbte jeg.

"Bare rolig," sagde hun. "Det er sikkert bare en venlig hund."

Langsomt nærmede vi os hunden, og da vi kom tættere på, så vi, at den havde noget i munden.

"Det er en budbringer," sagde min veninde.

"En budbringer?" spurgte jeg.

"Ja, den bringer gode nyheder," sagde hun.

Hunden kom hen til min venindes dør og gav hende en lille pakke.

"Til mig?" sagde hun.

"Ja," sagde jeg. "Det må være fra dit nye job."

Min veninde åbnede pakken, og hendes øjne blev store.

"Det er en kontrakt!" sagde hun. "Jeg har fået jobbet!"

Vi blev begge to så glade, at vi græd. Vi krammede hinanden og takkede hunden.

Da vi kørte videre, fortalte min veninde mig, at hun altid havde ønsket sig en budbringerhund. Hun havde læst om dem i bøger, og hun troede, at de kun eksisterede i eventyr.

"Jeg kan ikke tro, at jeg fik en," sagde hun. "Det er den bedste dag i mit liv!"

Jeg var så glad for min veninde. Hun havde arbejdet hårdt for at få sit drømmejob, og nu havde hun endelig fået det.

Vi kørte videre, og jeg tænkte på, hvor fantastisk livet kan være. Nogle gange får man bare det, man ønsker sig, når man mindst venter det.

Og sådan blev min veninde den heldige ejer af en budbringerhund. Jeg tror, at hunden vil bringe hende mange flere gode nyheder i fremtiden.