Den Acolyte

Jeg ved ikke, om du nogensinde har prøvet at føle dig som en acolyt. Du ved, den der person, der altid er i baggrunden og hjælper til, men aldrig får nogen anerkendelse. Det er sådan, jeg har følt mig det meste af mit liv.

Jeg er altid den, der bærer andres tasker, den der tager noter, den der rydder op efter rodet. Jeg er den, der aldrig får nogen opmærksomhed, fordi jeg er for travlt optaget af at hjælpe andre. Men jeg klager ikke. Jeg elsker at hjælpe folk, og jeg er glad for at kunne gøre en forskel, selvom det er i det små.

Men nogle gange kan det være svært at se forbi den uretfærdighed, der ligger i det hele. Jeg ser folk omkring mig få al ære og anerkendelse, mens jeg sidder fast i skyggerne. Det er ikke nemt at være acolyten, men det er det værd.

Fordi en dag vil jeg være klar til at træde ud af skyggerne og ind i lyset. Jeg vil være klar til at blive anerkendt for mine egne præstationer. Og når den dag kommer, vil det være hele ventetiden værd.

Indtil da vil jeg fortsætte med at være acolyten. Jeg vil fortsætte med at hjælpe andre, selvom jeg selv får lidt igen. For jeg ved, at jeg en dag vil blive belønnet for min indsats. Og når den dag kommer, vil det være en følelse, der er værd at vente på.

Så hvis du nogensinde føler dig som en acolyt, så husk, at du ikke er alene. Der er millioner af mennesker derude, der har det ligesom dig. Men lad ikke det afholde dig fra at gøre en forskel. Fortsæt med at hjælpe andre, og en dag vil du blive belønnet for din indsats.