Jeg har altid følt mig som en outsider. Jeg har aldrig helt passeret ind i et bestemt miljø. Jeg var altid den underlige pige, den, der var lidt anderledes end de andre.
Jeg voksede op i en lille by, hvor alle kendte alle. Jeg var den nye pige, den, der kom fra den store by. Jeg prøvede at passe ind, men det lykkedes mig aldrig rigtig. Jeg var altid anderledes.
Jeg var mere interesseret i bøger end i drenge. Jeg foretrak at være alene end at være sammen med andre. Jeg følte mig altid anderledes, og jeg begyndte at tro, at der var noget galt med mig.
Men så fandt jeg ud af det. Jeg fandt ud af, at jeg var okay, sådan som jeg var. Jeg var ikke nødt til at passe ind. Jeg kunne bare være mig selv.
Det var en befriende følelse. Jeg behøvede ikke længere at lade som om jeg var nogen, jeg ikke var. Jeg kunne være mig selv.
Og jeg ved, at der er mange andre derude, der har det på samme måde. Som føler sig anderledes. Som ikke rigtig passer ind. Men jeg vil gerne sige jer, at det er okay. Du er okay. Du skal ikke ændre dig for at passe ind.
Vær bare dig selv. Det er det bedste du kan gøre.
For dette er mig. Og jeg er okay med det.