Drømmehuset som blev til engsted

Når man drømmer om at eje sit eget hus, forestiller man sig et sted fyldt med glæde, kærlighed og gode minder. Men for nogle mennesker bliver drømmehuset til et mareridt.
Det var tilfældet for Jane og Mark. De havde begge arbejdet hårdt hele deres liv, og de var endelig i stand til at købe deres drømmehus. Huset var perfekt: Det var stort, rummeligt og havde en smuk have. Men der var én ting, som Jane og Mark ikke vidste, da de købte huset: Det var hjemsøgt.
De første tegn på, at noget var galt, kom få uger efter, at de flyttede ind. Jane begyndte at høre mærkelige lyde om natten, og hun fik følelsen af, at hun blev iagttaget. Mark forsøgte at berolige hende og sagde, at det bare var hendes fantasi, men Jane vidste, at noget var galt.
En nat vågnede Jane af en høj lyd. Hun rejste sig op og gik hen til vinduet for at se, hvad der foregik. Da hun kiggede ud, så hun en mørk skikkelse stå på græsplænen. Skikkelsen stod bare der og stirrede på Jane. Jane blev skrækslagen og løb tilbage til sengen. Hun fortalte Mark, hvad hun havde set, men han sagde igen, at det bare var hendes fantasi.
Næste nat skete det samme igen. Jane vågnede af en høj lyd og så den mørke skikkelse stå på græsplænen. Denne gang løb Jane ikke væk. Hun gik hen til vinduet og stirrede skikkelsen direkte ind i øjnene. Skikkelsen stirrede tilbage og begyndte derefter at gå mod huset.
Jane skreg og løb væk fra vinduet. Hun løb ud af soveværelset og ned ad trappen. Hun løb ud af huset og ned ad gaden. Hun vidste ikke, hvor hun skulle hen, men hun vidste, at hun måtte væk fra huset.
Jane løb og løb, indtil hun ikke kunne løbe mere. Hun stoppede og kiggede sig omkring. Hun var i en park, og det var stadig mørkt. Jane satte sig på en bænk og lod tårerne trille ned ad hendes kinder. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre. Hun kunne ikke gå tilbage til huset, men hun vidste heller ikke, hvor hun ellers skulle gå hen.
Jane sad der længe og tænkte over, hvad der var sket. Hun vidste, at hun ikke var skør, og hun vidste, at hun havde set noget rigtigt. Men hvad var det, hun havde set? Og hvorfor skete det for hende?
Jane sad i parken indtil solen stod op. Da hun kom hjem, låste hun sig ind i huset og gik op på sit soveværelse. Hun gik hen til vinduet og kiggede ud. Den mørke skikkelse var væk.
Jane ved ikke, hvad der skete den nat, men hun ved, at hun aldrig vil glemme det. Hun ved også, at hun aldrig vil bo i det hus igen. Huset, som skulle have været hendes drømmehus, var blevet til hendes værste mareridt.