E-mails, du aldrig får se

Det er en underlig ting at tænke på, at der er så mange e-mails, du aldrig får lov til at se derude i verden. E-mails, der indeholder hemmeligheder, kærlighedserklæringer og skandalebulder. E-mails, der kan ændre liv.
Vi tænker måske ikke altid over det, men vores e-mails er en form for tidsmaskine. De gemmer øjeblikke i vores liv, tanker og følelser, som vi ellers ville have glemt. Og nogle gange er disse øjeblikke så personlige, så sårbare, at vi kun deler dem med en betroet ven eller familiemedlem.
Men hvad sker der, når den person ikke længere er der? Hvad sker der med de e-mails, som de gemte så omhyggeligt?
Nogle gange bliver de slettet, aldrig mere set af noget andet menneske. Men andre gange bliver de overladt til at rådne i en glemt indbakke, et vidnesbyrd om et liv, der engang var levet.
Det er mærkeligt at tænke på, hvad der ville ske, hvis vi kunne læse e-mails fra dem, der er gået bort. Ville vi finde ud af nye ting om dem? Ville vi forstå dem bedre? Eller ville vi bare blive mindet om, hvad vi har mistet?
Måske er det bedre ikke at vide. Måske er nogle hemmeligheder bedst bevaret. Men det er stadigvæk en underlig tanke at tænke på, at der er så mange e-mails derude i verden, som vi aldrig får lov til at se.
En personlig anekdote:
Jeg har altid været fascineret af ideen om ulæste e-mails. Jeg spekulerer på, hvad der ville ske, hvis jeg kunne læse e-mails fra min forfader, min bedstefar eller min mor, der døde, da jeg var ung.
Ville jeg finde ud af nye ting om dem? Ville jeg forstå dem bedre? Eller ville jeg bare blive mindet om, hvad jeg har mistet?
Jeg tror, at jeg ville læse dem. Jeg tror, at jeg ville læse dem alle sammen, selvom det ville gøre ondt. Fordi jeg savner dem så meget, og jeg ville gøre alt for at føle mig tættere på dem igen.
Et spørgsmål til eftertanke:
Hvad ville du gøre, hvis du kunne læse e-mails fra en, der er gået bort? Ville du læse dem? Eller ville du lade dem være?