Irmgard Furchner: Nazistens sekretær, der blev et symbol på fortidens synder

Irmgard Fuchner, den 97-årige tidligere sekretær for SS-oberstkommandanten Paul-Werner Hoppe i Nazitysklands koncentrationslejr Stutthof, er blevet dømt for medvirken til mord på over 10.500 mennesker under Anden Verdenskrig.
Furchners dom er en vigtig påmindelse om rædslerne ved nazismen og den ufattelige grusomhed, som utallige mennesker blev udsat for under Hitlers regime. Det er også en påmindelse om, at retfærdighed kan ske, selv mange årtier efter at forbrydelserne er begået.
Furchner blev født i 1925 i Tyskland og blev medlem af de nazistiske pigespejdere, Bund Deutscher Mädel, i en alder af 13 år. I 1943, da hun var 18 år gammel, blev hun ansat som skrivemaskine og telefonist på SS-kommandanturen i Stutthof, hvor hun arbejdede indtil krigens afslutning i 1945.
Under hendes ansættelse i Stutthof var lejren vidne til nogle af de mest brutale og umenneskelige handlinger i nazismens historie. Titusinder af mennesker, herunder jøder, romaer, sovjetiske krigsfanger og modstandere af nazistregimet, blev myrdet i lejren.
Efter krigen blev Furchner taget til fange af de allierede styrker, men hun undslap sin fængsling og levede under et falsk navn i Tyskland i flere år. Hun blev endelig anholdt i 2014 og anklaget for medvirken til mord i Stutthof.
Furchners retssag varede flere år og var præget af vidnesbyrd fra overlevende fra Stutthof og videnskabelige eksperter. Anklagemyndigheden hævdede, at Furchner var en del af et netværk af embedsmænd, der var ansvarlige for at drive lejren, og at hun var direkte involveret i udvælgelsen og registreringen af fanger, der skulle henrettes.
Furchner nægtede skyld og hævdede, at hun blot var en "lille sekretær", der ikke havde nogen viden om de rædsler, der foregik i lejren. Retten tillod dog ikke hendes argumenter og idømte hende en to års fængselsstraf.
Furchners dom er en sejr for retfærdigheden, men den er også en påmindelse om, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål om nazismens rædsler. Det er vigtigt, at vi fortsætter med at undersøge og forstå denne mørke periode i menneskehedens historie, så vi kan forhindre, at lignende tragedier sker igen i fremtiden.
Lad os aldrig glemme ofrene for nazismen og lad os aldrig ophøre med at kæmpe mod alle former for had og intolerance.