Det er et spørgsmål, der har fascineret mennesker i århundreder: Hvad sker der, når et barn bliver adskilt fra sin familie?
Vi har alle hørt historier om børn, der bliver bortført eller forsvinder, og vi har undret os over, hvad der skete med dem. De fleste af os kan slet ikke forestille os, hvordan det ville være at være adskilt fra vores kære.
Men for Saroo Brierley blev denne frygt en realitet. Da han var fem år gammel, gik han ind i et tog i Indien og faldt i søvn. Da han vågnede, var toget langt væk fra hans hjem, og han var helt alene.
Saroo forsøgte at finde vej hjem, men han gik i dagevis uden held. Han endte med at leve på gaden i Calcutta, Indias største by.
Han tiggede og stjal for at overleve, og han måtte ofte sove på gaden. Han var konstant bange og alene.
Men selv om han havde det hårdt, opgav Saroo aldrig håbet om at finde vej hjem. Han lærte hindi, og han begyndte at spørge folk om retninger.
En dag mødte han en socialrådgiver, der hjalp ham med at komme i kontakt med en organisation, der kunne hjælpe børn, der var blevet adskilt fra deres familier.
Efter mange lange år lykkedes det endelig Saroo at finde sin familie igen. Det var en lykkelig genforening, og Saroo var endelig i stand til at fortælle dem sin historie.
Saroos historie er en påmindelse om, at selv i de sværeste tider må vi aldrig opgive håbet. Selv når alt virker håbløst, er der altid mulighed for, at tingene vil vende sig til det bedre.
Saroos historie er også en påmindelse om, at vi aldrig skal tage vores familier for givet. Vi skal altid værdsætte tiden, vi har sammen med dem.
Fordi man ved aldrig, hvornår det hele kan blive taget fra én.