Monki

Har du nogensinde følt, at du var et sekund fra at miste hele dit.
Da min far pludselig døde i sommer, var det som om tiden stod stille. Min verden blev sort og hvid, og jeg kunne næsten ikke trække vejret. Det eneste, der holdt mig oppe, var tanken om, at jeg stadig havde min mor.
Men for et par uger siden blev min mor også syg. Hun blev indlagt på hospitalet, og lægerne gav hende ikke mange chancer for at overleve. I de dage, der fulgte, vågede jeg ved hendes seng og holdt hendes hånd. Jeg fortalte hende om alle de gode minder, vi havde sammen, og jeg græd, som jeg aldrig havde grædt før.
Den dag, min mor døde, følte jeg, at en del af mig døde med hende. Jeg har mistet begge mine forældre inden for et år, og det er, som om jeg ikke kan finde ud af, hvem jeg er mere. Jeg er så vred og ked af det, og jeg føler mig så alene.
Men jeg ved, at jeg ikke er det. Jeg har stadig mine venner og familie, og de støtter mig så meget, som de kan. Jeg ved også, at min mor og far altid vil være hos mig, selvom de er væk.
Jeg ved, at sorgen vil tage tid. Men jeg ved også, at jeg nok skal komme igennem det. Jeg skal bare finde en måde at leve med den her nye virkelighed. En virkelighed, hvor jeg er "Monki" uden mine forældre.
Jeg har altid kaldt mig "Monki", fordi det er min mors øgenavn for mig. Det er et lille, nuttet navn, og det minder mig om alle de gode tider, vi har haft sammen. Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre uden min mor. Hun har altid været min største fan, og hun har altid været der for mig, uanset hvad.
Men nu er hun væk, og jeg er bange for, hvad der skal ske med mig. Jeg har altid været så tæt på mine forældre, og nu føler jeg mig så alene. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre, eller hvordan jeg skal klare det her.
Men jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har mistet nogen, jeg elsker. Jeg ved, at der er andre mennesker derude, der føler det samme som mig. Så jeg vil gerne dedikere dette indlæg til alle, der har mistet nogen, de elsker. Jeg håber, at du finder trøst i at vide, at du ikke er alene.
Jeg har ikke alle svarene. Men jeg ved, at vi vil komme igennem det sammen. Vi skal bare finde en måde at leve med det her nye virkelighed. En virkelighed, hvor vi er "Monki" uden vores forældre.
Her er nogle ting, der hjalp mig med at klare sorgen:

Tal med nogen om, hvordan du har det.
Skriv om dine følelser i en dagbog.
Ly Lyt til musik, der gør dig glad.
Tilbring tid med mennesker, du elsker.
Gør noget, der får dig til at føle dig godt tilpas.

sorg er en proces, og der er ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på. Gør det, der føles rigtigt for dig, og vær tålmodig med dig selv. Tiden vil hele alle sår.
Jeg elsker dig, mor og far. Jeg vil aldrig glemme jer.