Neighbourhood

En dejlig historie om læse om arbejdsdagene, hvor man sidder stille, ser trist ud og drømmer om bedre tider.
Jeg kalder min historie for
Nabolag
.
Dengang jeg var ung og ubekymret, boede jeg i et beskedent kvarter med mine forældre og søskende. Vores hjem var lille, men det var fyldt med latter og kærlighed.
En varm sommerdag, da jeg sad og læste på min veranda, hørte jeg lyden af barnestemmer, der legede udenfor. Jeg kiggede op og så en gruppe børn, der løb og råbte på gaden. De så så glade ud, og jeg følte mig øjeblikkeligt draget mod dem.
Jeg forlod bogen og gik hen til børnene. De var en blandet flok af drenge og piger i forskellige aldre. De havde sjove navne som hoppebold, prinsesse og superhelt. Jeg introducerede mig selv og spurgte, om jeg måtte lege med dem.
De tog glad imod mig, og vi tilbragte timer med at spille gemmeleg, bygge huler og hoppe på trampoliner. Jeg følte mig som et barn igen, og jeg glemte alt om mine bekymringer.
Da solen begyndte at gå ned, var det tid til at gå hjem. Børnene sagde farvel og inviterede mig til at komme og lege igen en anden dag. Jeg gik glad hjem, mit hjerte fyldt med glæde.
Fra den dag af tilbragte jeg hver eftermiddag med at lege med børnene i mit kvarter. De lærte mig, hvordan man byggede det perfekte fort, hvilke blomster der var bedst til at lave kranse af, og hvordan man sang de mest fjollede sange. I bytte for det lærte jeg dem at læse og skrive og fortalte dem historier om mine eventyr.
Årene gik, og børnene voksede op og flyttede væk. Men mindet om vores venskaber og de gode tider, vi havde sammen, vil altid blive hos mig. Det var i mit kvarter, at jeg fandt min sande familie, dem, der altid ville være der for mig, uanset hvad.
Nu, når jeg sidder stille og drømmer om bedre tider, tænker jeg tilbage på min barndom i mit kvarter. Det var en tid med enkelhed og glæde, en tid, hvor alt var muligt. Og jeg er taknemmelig for, at jeg fik lov til at opleve det.