Norrie

I børnehavens lune satte vi to små brune hænder mod hinanden. Vi fuldførte ritualet, og vi var veninder.

Jeg havde en sort frisure og hun havde et lyst hår. Men vi lignede hinanden alligevel. Vi var begge gode i dansk, dygtige og opmærksomme i timerne. Og så var vi begge to stædige nok til at vi nogen gange fik det som vi ville.

Og selvom vi levede meget forskellige liv udenfor børnehaven, relaterede vi til hinanden. Skilsmissebarn og lærerbarn. Vi fandt et sammenhold, der varede mange år.

I dag er vi begge voksne. Vi bor langt fra hinanden, men vi ved stadig, hvor vi har hinanden. Vi har ikke kontakt så tit, men når vi ses, har vi timer fyldt med latter og snak. Med fortrolighed og forståelse.

Når livet er svært, tænker jeg på hende. Og jeg håber, hun gør det samme.

For "Norrie" er min barndomsveninde, og hun vil altid have en helt særlig plads i mit hjerte.