Old Basketball

Jeg har altid elsket basketball. På trods af min beskedne højde har jeg altid følt mig hjemme på basketballbanen. Det er et spil med fart, smidighed og taktik.
Jeg husker stadig min første basketballkamp. Jeg var 10 år gammel og spillede for det lokale hold. Vi var ikke særlig dygtige, men vi havde det sjovt. Jeg scorede kun to point den dag, men jeg var så stolt, at jeg næsten kunne flyve.
Siden den dag har jeg spillet basketball utallige gange. Jeg har spillet på skolehold, klubhold og endda på landsholdet. Jeg har vundet mesterskaber og tabt kampe. Men gennem det hele har min kærlighed til spillet aldrig ændret sig.
I dag er jeg ikke længere ung. Mine knæ knirker, og mine muskler er ikke, hvad de engang var. Men jeg spiller stadig basketball så ofte, som jeg kan. Jeg spiller med mine venner, mine børn og endda mine børnebørn.
Basketball har lært mig så meget mere end bare, hvordan man skyder en bold. Det har lært mig om teamwork, fair play og at aldrig give op. Det har givet mig nogle af mine bedste venner og nogle af mine mest mindeværdige oplevelser.
Jeg ved ikke, hvor længe jeg kan fortsætte med at spille basketball. Men jeg ved, at jeg aldrig vil stoppe med at elske det. Det er en del af mig, og det vil det altid være.
Så hvis du ser en gammel mand spille basketball, så lad være med at grine. Kom og spil med mig i stedet. Sammen kan vi genopleve glæden ved spillet, der har givet os så meget.