I den maleriske by Poltava i nutidens Ukraine udspillede sig et afgørende slag, der radikalt ændrede Europas magtbalance. Slaget ved Poltava fandt sted den 8. juli 1709 mellem den svenske konge Karl XII og den russiske zar Peter den Store.
Karl XII, en brillant militær strateg, havde invaderet Rusland med det mål at vælte Peter den Store og installere en ny zar. Russerne, ledet af den talentfulde general Boris Sjeremetev, trak sig taktisk tilbage og undveg direkte konfrontation, hvilket tvang den svenske konge til en lang og udmattende march.
Da de to hære endelig mødtes ved Poltava, var svenskernes moral lav, og deres forsyninger var ved at slippe op. Den russiske hær var derimod godt forberedt og ventede med åbne arme.
Slaget blev hårdt og blodigt, med tusindvis af mænd på begge sider, der faldt på slagmarken. Imidlertid bragte Peters overlegne strategi sejren til russerne.
Slaget ved Poltava var et vendepunkt i Den Store Nordiske Krig. Den svenske hær blev fuldstændig besejret, og Poltava markerede begyndelsen på det russiske imperiums opstigning som en stor europæisk magt. Peter den Store fik tilnavnet "Peter den Store" for sine sejre og reformer, der moderniserede Rusland.
Den heroiske indsats fra de russiske soldater under Slaget ved Poltava er stadig husket og fejret i dag. Slaget er et vidnesbyrd om det russiske folks mod, udholdenhed og enestående vilje til at forsvare deres land.
Poltava forbliver et symbol på russernes sejr og den rolle, slaget spillede i at forme Europas politiske og militære landskab. Slaget minder os også om betydningen af strategi, mod og en uovervindelig ånd i krigens ansigt.