Så tæt på en drømmekamp, men alligevel så langt fra

Ja, jeg ved godt, at det nu er en uge siden, at PSG og Dortmund mødtes i Champions League ottendedelsfinalen. Men jeg kan stadig ikke helt komme over det faktum, at vi var så tæt på at få en drømmekamp, men alligevel så langt fra.
Jeg mener, tænk over det. En guldaldersdansker tilsat fremtidens superstjerne og en af verdens bedste angribere på den ene side.
To af verdens bedste klubber på den anden side. Et brag af en kamp på et legendarisk stadion.
Hvad mere kunne man forlange?
Men så kom virkeligheden. Eller rettere sagt, VAR-værelset.
Det er ikke til at komme uden om, at VAR-kendelsen ændrede kampen. Ikke kun fordi den resulterede i et annulleret mål, men også fordi den ændrede hele kampens dynamik. Alt virkede til at gå PSG's vej, men pludselig var alt anderledes. Dortmund voksede, mens PSG blev mere og mere nervøse.

Og så var der Emre Can. Tyskeren leverede en præstation, som kun spillere af verdensklasse kan.
Han var overalt på banen og fik alt til at se let ud.
Han var som et stormbåd, der pløjede igennem PSG's forsvar igen og igen.

Mest imponerende var det dog, at han formåede at holde styr på Kylian Mbappé. Det er ikke nogen nem opgave, men Can fik det til at se ud som en leg. Mbappé havde ikke en eneste god chance i hele kampen.

Det var et hårdt slag for PSG, der havde satset alt på denne kamp. Men det var også en påmindelse om, at fodbold er et spil, hvor alt kan ske.
Og at selv de bedste hold i verden kan blive slået af en modstander, der tror på sig selv.

Jeg ved ikke med jer, men jeg er allerede begyndt at glæde mig til næste gang, disse to hold mødes. Det bliver uden tvivl endnu en tæt kamp, men forhåbentlig er det denne gang PSG, der trækker det længste strå.