Tak, tak, tak! Og så svarer Gud...

Kan du høre dem, lyden af små fødder på ydersiden af din dør? Er det nisserne, der danser på din trappe? Eller er det måske en velmenende ånd, der forsøger at komme ind i dit hjem?
"Tak, tak, tak," lyder det igen og igen.
Hvad gør du? Åbner du døren og byder dem indenfor, eller vender du det døve øre til?
Hvis du spørger mig, ville jeg helt klart åbne døren. For hvem ved, hvilke vidunderlige ting der kan ske, når du inviterer det ukendte ind i dit liv?
Engang, i min barndom, hørte jeg også en sagte banken på døren. Jeg var alene hjemme, og mine forældre var ude og arbejde. Jeg vidste ikke, hvem der var der, men jeg var for nysgerrig til ikke at åbne døren.
Og der stod de så, de små nisser med røde huer og grønne dragter. De smilede til mig og sagde: "Tak, vi er kommet for at hjælpe dig."
Og det gjorde de også. De hjalp mig med at rydde op i mit værelse, de lavede mad til mig, og de fortalte mig historier. Jeg havde det så sjovt med dem, og jeg ville ønske, at de kunne blive for evigt.
Men desværre måtte de gå til sidst. De sagde, at de havde andre børn at hjælpe, og at de ville komme tilbage snart.
Og de holdt deres ord. De kom tilbage mange gange, og hver gang havde de medbragt glæde og latter med sig.
Jeg ved ikke, om det var rigtige nisser, eller om det bare var min fantasi, der løb løbsk. Men det er ligegyldigt. For det var en magisk oplevelse, som jeg aldrig vil glemme.
Så næste gang du hører nogen banke på din dør, så åbn den. Du ved aldrig, hvem der står på den anden side, og hvilke vidunderlige ting der kan ske.
Tak, tak, tak!