The watchers

I mørket lurer de, uset i skyggerne, klar til at slå til. De er de vogtere, vi frygter. De er de dem, vi ikke tør tale om.
Jeg har set dem, de vagter i natten. Jeg har set deres røde øjne glimt i mørket, deres skarpe tænder glisne i måneskinnet. De er altid der, lurker i periferien af vores syn, venter på det rette øjeblik til at angribe.
Nogle siger, at de er dæmoner, sendt for at plage os. Andre siger, at de er monstre fra en anden dimension. Uanset hvad de er, er de ikke noget, man skal tage let på.
Jeg har hørt historier om mennesker, der har forvildet sig for langt ind i mørket, mennesker, der er blevet taget af de vogtere. De er aldrig blevet set igen.
Jeg tør ikke gå ud om natten mere. Jeg er bange for, hvad der lurer i mørket. Jeg er bange for at blive deres næste offer.
En nat besluttede jeg mig for at konfrontere min frygt. Jeg ville finde ud af, hvad der virkelig lurede i mørket.
Jeg tog min lommelygte og gik udenfor. Jeg gik ned ad den mørke sti, der førte ind i skoven. Træerne kastede lange skygger, der flimrede i lyset fra min lommelygte.
Jeg hørte en lyd bag mig. Jeg vendte mig om, men der var ikke noget der. Jeg fortsatte ned ad stien, mit hjerte hamrede i brystet.
Pludselig så jeg det. Et par røde øjne, der stirrede på mig fra mørket. Jeg tog et skridt tilbage, min lommelygte dirrede i min hånd.
Øjnene kom nærmere, og jeg kunne se formen af en skabning, der gemte sig i skyggerne. Det var højt og slank, med skarpe tænder og lange kløer.
Jeg vendte mig om og løb. Jeg løb så hurtigt, jeg kunne, men skabningen var lige i hælene på mig. Jeg kunne høre dens tunge åndedrag lige bag mig.
Jeg snublede og faldt, og skabningen var over mig. Jeg kunne mærke dens skarpe tænder i min nakke, da jeg mistede bevidstheden.
Da jeg vågnede, lå jeg på jorden. Solen skinnede, og fuglene sang. Jeg havde overlevet natten.
Jeg ved ikke, hvad der skete den nat. Måske var det bare et mareridt. Måske var det virkelighed. Uanset hvad, vil jeg aldrig glemme det.
Jeg ved, at vogterne er derude. Jeg ved, at de lurer i mørket. Og jeg ved, at jeg skal være forsigtig.
Så pas på dig selv, kære læser. Pas på mørket. For der er noget derude, der lurer. Og det venter bare på den rette mulighed til at angribe.